Der fastsættes følgende ordning vedrørende samvær: |
Børnene opholder sig en uge hos hver af forældrene - startende fredag efter skoletid. |
Ferier og helligdage: |
Moderen har børnene i julen - ulige år - fra begyndelsen af børnenes juleferie til den 27. december, kl. 12.00. l lige år har moderen nytårssamvær fra den 27. december, kl. 12,00 til skolen begynder. |
Moderen har vinterferie i lige år, første gang 2008 - startende fra fredag efter skolens ophør og indtil skolen begynder mandag morgen efter ferien. |
Moderen har påskeferie i ulige år, første gang i 2009 fra fredag før palmesøndag til tirsdag efter påske ved skolens begyndelse. |
Sommerferien deles mellem parterne, således at parterne skiftes til at vælge, hvilke uger den pågældende ønsker. Sommerferien kan afholdes enten som tre uger i træk, der går fra lørdag, kl. 12.00-lørdag, kl. 12.00 eller som to + én uge. Sommerferien kan ikke splittes yderligere op uden efter særskilt aftale herom. |
Oplysninger om, hvornår ferien afholdes, skal være afgivet til den anden part senest den 1. april i det år, ferien holdes. Moderen vælger, hvornår hun ønsker at holde ferie i de lige år, første gang i 2008. Moderen har efterårsferie i lige år, startende 2008 - fra fredag efter skoletid til mandag morgen efter feriens afslutning. |
Faderen har ferie- og helligdage i de omvendte år af moderen. |
Samvær anses for suspenderet i de perioder, hvor bopælsforælderen har ret til at være sammen med børnene. |
Hver af parterne kan afholde deres ferier i udlandet, idet de dog skal tilkendegive,
over for den anden part, hvor i udlandet de agter at opholde sig med børnene.
TFA 2020.313 ØLD B (11 år) skal fortsat have har bopæl hos M, og således at B skal have samvær med F i en 9/5-samværsordning fra fredag i ulige uger til onsdag i lige uger. Feriesamvær for F: Julesamvær i lige år fra sidste skoledag og til den 27. december kl. 12.00.Nytårssamvær i ulige år fra den 27. december kl. 12.00 til første skoledag efter juleferien. Efterårsferien i lige år fra sidste skoledag før ferien til første skoledag efter efterårsferien.Vinterferien i ulige år fra sidste skoledag før ferien til første skoledag efter vinterferien. Påskeferien i lige år fra fredag før palmesøndag til første skoledag efter 2. påskedag.Samværet op til Kristi Himmelfartsdag begynder allerede onsdag inden Kristi Himmelfartsdag. Sommerferie i tre sammenhængende uger fra fredag efter feriens begyndelse til fredag tre uger senere, i lige år med begyndelse hos F, og i ulige år med begyndelse hos M.Den forælder, der har B, afleverer ham til den forælder, der skal have ham på ferie. Weekend- og hverdagssamvær bortfalder helt, hvis samværet helt eller bare delvist ligger i bopælsforælderens ferier med barnet. |